Hos Qasim er vi dedikerede til at fremme global frivillighed og støtte initiativer, der forbedrer livskvaliteten for sårbare samfund. Et af de områder, hvor vi ser et stort behov for oplysning og støtte, er processen omkring legalisering af dokumenter til international brug, herunder forståelsen af apostille-certificeringer udstedt af Udenrigsministeriet.
En apostille er en certificering, der bekræfter ægtheden af et offentligt dokument, så det anerkendes i andre lande. I Danmark er det Udenrigsministeriets Legaliseringskontor, der udsteder apostiller på danske dokumenter.
Apostille-konventionen, også kendt som Haagerkonventionen af 5. oktober 1961, blev indført for at forenkle processen med at legalisere dokumenter til international brug. Danmark tiltrådte denne konvention den 1. januar 2007, hvilket har gjort det lettere for borgere og virksomheder at få legaliseret offentlige dokumenter til brug i udlandet.
For at få en apostille hos Udenrigsministeriet på et dansk dokument skal det være udstedt af en offentlig dansk myndighed, såsom politiet, Familieretshuset eller kommunen. Processen indebærer typisk følgende trin:
- Forberedelse af dokumentet: Sørg for, at dokumentet er underskrevet af den relevante myndighed. Hvis det er digitalt signeret, kan det uploades direkte i Udenrigsministeriets webshop.
- Køb af legalisering: Besøg Udenrigsministeriets webshop og køb en legalisering for hvert dokument, der skal apostille-påtegnes. Prisen er 230 DKK pr. dokument.
- Indsendelse af dokumentet: Afhængigt af dokumentets form kan det indsendes digitalt, pr. post eller ved personligt fremmøde hos Legaliseringskontoret.
- Modtagelse af apostillen: Efter behandling vil dokumentet blive påtegnet med en apostille og returneret til dig.
Det er vigtigt at bemærke, at en apostille kun bekræfter ægtheden af underskriften, kapaciteten af den person, der har underskrevet dokumentet, og ægtheden af det segl eller stempel, som dokumentet bærer. Den verificerer ikke indholdet af selve dokumentet.
Hvis dokumentet skal bruges i et land, der ikke er tiltrådt Apostille-konventionen, kan yderligere legalisering være nødvendig. Dette indebærer ofte legalisering ved det pågældende lands ambassade eller konsulat.